Social Pottery handler om oplysning og kopper: Pottemageriets formål er at udnytte det potentiale, der er både i fremstillingen af potter og kopper og i skabende processer i et socialt medmenneskeligt og politisk øjemed.
Social Pottery har to kerneområder; at drive bred og tilgængelig oplysningsvirksomhed i idehistorie refleksion og undervisning i håndværk, teknik og design for alle. Samt et non-profit-program, vis langsigtede mål er at introducere pottemageri og kunsthåndværk med alle de processer det måtte indebære og mennesker, der ikke umiddelbart har nogen berøring med disse, for hinanden.
Begge kerneområde har det fælles formål; at forpligtige sig på begreber, som kritisk tænkning, tilhørsforhold, kulturbærende relationer, menneskelig og økonomisk værdi i fremstilling og produktion. Således går indtægten fra undervisningen og oplysningsvirksomheden til, at lave et keramik- og pottemagerværksted hvor befolkningsgrupper, der ikke umiddelbart har adgang til kunsthåndværk og design, vil have mulighed for at fremstille produkter. Eksempelvis unge med anden etnisk baggrund, hvor den del af deres kultur ofte har en omfattende tradition med kunsthåndværk. Dette er for at sikre at det potentiale der ligger i dette ophav ikke går tabt, men bliver bevaret og videreudviklet i det samfund, der nu er deres hjem. Der ligger også et klart ønske om at øge mangfoldigheden og diversiteten i dansk design og kunsthåndværk.
Undervisning og mentorfunktion varetages af Helle Kingbird Bjerregaard.
Om undervisningen: Skolens socialpolitiske grundlag bygger på æstetiske og kunstneriske værdier. Det vil sige at undervisningen tager udgangspunkt i æstetisk frembringelse har værdi i sig selv. Så der ligger i ingen af aktiviteterne krav om økonomisk professionalisme eller sigte. Vi beskæftiger os gerne med den økonomisk kommercielle del også, hvilket betyder at du også kan få vejledning i denne, men den kan aldrig blive målet i sig selv. Aktiviteterne og læringen er åben for alle og henvender sig dig, der ønsker at frembringe kunstnerisk, tænke æstetisk mens du finder dit eget forhold til disse begreber. På trods af skolens klare ideologi er enhver velkommen, også selvom man ikke har gjort sig tanker om sine bevæggrunde for den skabende proces.
Undervisningen og vejledningen har ikke noget hierarki mellem kunstværker eller brugsgenstande, men omfavner og opmuntre begge dele. Ikke ulig Bauhaus´ idealisme er det muligt, at modtage undervisning og producere både kunstnerisk-funktionelt eller nyttigt-funktionelt i skolens regi. Medmindre det tjener et højere formål, forelægger der dog ikke intention om nødvendigvis at integrere de to områder. Men at lade dem eksistere, side om side, på hver deres selvstændige præmis; koppen som den bedste kop i verden og kunsten i skønhed og sit kritiske potentiale. ”Idet vi kan tilgive et menneske at det laver noget nyttigt, så længe vedkommende ikke beundre det. Den eneste undskyldning for at lave noget unyttigt er, at man inderligt beundre det”, som nogen sagde engang.
Underviseren: Jeg har en Ma. i Sculpture fra Royal College of Art i London og er ide- og kunsthistoriker fra Aarhus Universitet. I en årrække har jeg fungeret som leder af keramikværkstedet og underviser på den 3-årige uddannelse på Århus Kunstakademi, som er en åben kunstskole, hvor jeg også selv trådte mine kunstneriske børnesko.
Min egen tværæstetiske praksis udfoldes i ”Helle Kingbird Studio” og ”Social Pottery” er et rum for kollektive æstetiske og idehistoriske aktiviteter samt produktion. Skolen og pottemageriet har et direkte samfundsmæssigt engagement og sigte, således symboliserer stjernen i stemplet arbejderhåndens 5 fingre og håbet de kæmper for, flyver som fredsduen i midten
Overordnet værdigrundlag for alt aktivitet i Social Pottery: De æstetiske og kunstneriske værdier danner ramme om skolens socialpolitiske grundlag og potentiale. Til grund for disse værdier ligger blandt andet det begreb om skønhed, idehistoriker og professor MSO Dorte Jørgensens udfolder i bogen En engel gik forbi. Hvor hun beror på, at det er lighed mellem at tro på at skønhed har værdi i sig selv, og ikke blot som økonomisk middel, og ethvert menneskeliv er skønt og derfor har værdi i sig selv.
Hun spørger til, hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Hvert år dør millioner af mennesker af sult, og mange andre lever i slum. Hustruvold er et globalt problem, og hver dag bliver børn udnyttet eller tævet ihjel. Fordi skønhed kun overfladisk betragtet handler om at se godt ud eller slappe af med kunst, man finder behag i. Skønhedsoperationer og tandløs kunst har faktisk intet at gøre med rigtig skønhed. For selv i det hæslige og disharmoniske kan der være skønhed. Skønhedserfaringen rækker altså længere end til den skønne form, den giver os indsigt i, at der er noget, som har værdi i sig selv. Skønhedserfaringen lærer os således, at det ikke er alt, der kan gøres til middel for noget andet, i hvert fald ikke uden at gøre skade. Sådan er det f.eks. med mennesker, ikke fordi mennesker er mennesker og har rettigheder, men fordi mennesker er skønne, og det skønne ifølge de gamle grækere er det anerkendelsesværdige. Det giver ingen mening at engagere sig i politik, nødhjælpsarbejde eller statskundskab for at løse verdens problemer, hvis ikke man først har forstået, at det kun er nogle ting, der har formål uden for sig selv. At der med andre ord findes andre ting, som derimod har deres formål i sig selv. Verdens problemer er formentlig først løst den dag, hvor alle har tilegnet sig skønhedserfaringens skjulte visdom: At der faktisk er noget, som har værdi i sig selv.