Drejningens anatomi - intensivt drejekursus - 27. - 29. SEP - GRUNDKURSUS (24 lektioner) -holdnr 2202

kr2,250.00
Write a Review

UDSOLGT

Holdnr: 2202. Mødested: Rantzausgade 25, 2200 København N.

Mødegange:

Tirsdag d. 27. sep 2022: 9.30 til 15.30

Onsdag d. 28. sep 2022: 9.30 til 15.30

Torsdag d. 29. sep 2022: 9.30 til 15.30

Intensivt drejekursus kort grundkursus: Drejningens anatomi.

3 dags intensive drejekursus med kun 5 deltagere på holdet og professionelle el-drejeskiver.

Dette er kurset for dig som kan dreje (aftenskole, højskole, selvlært mm), men gerne vil grundigt ned i teknikken. Du arbejder måske allerede med dine egne forme eller produkter, som du gerne vil vil have gjort fuldstændige, både i grunddrejning og i raffinerede detaljer. Vi kommer til at arbejde med skalering af former, skærvtykkelse, kanter, sammensatte former, afdrejning samt arbejdstegninger som redskab til planlægning af både enkle og komplicerede former.

Du skal kunne dreje noget, der der ingen krav til hvor dygtig du er, både centrering og optræk må gerne drille lidt, da vi på førstedagen gennemgår basis drejeteknik, som grundlag og opvarmning for det videre arbejde. Dette gør vi for at få hastighed ind i drejning samt luge ud i eventuelt uvaner da dette er essentielt for at undgå kollaps i formgivning på skiven. Alt foregår med respekt for og med udgangspunkt i dit individuelle niveau og ønsker. 

Vi kan arbejde med alle objekter. På kurset bruge vi arbejdstegningen samt lineal som redskab, men det udelukker ikke den æstetiske vurdering der sker på skiven. Vi bruger tegningerne som et grundlag for både til stringent planlagt arbejde men også til afsæt til et friere og mere intuitiv arbejde. Hovedformålet med begge er at få et sundt og balanceret drejet objekt, som ikke er for tungt i bunden eller tyndt i toppen, men nærmer sig den vision som du gerne vil opnå, når du sætter dig til skiven. 

På kurset skal du medbringe mellem 2 og 5 tegninger af ting du gerne vil dreje, (kopper, skåle, tallerkner, vaser mm). Jeg laver en gennemgang af dette på dag 1, så du kan nå at fin-tegne til dagen efter. Tegningerne skal ende med at være objektet i gennemskåret profil i 1:1 størrelse. Vælg ting som du synes er interessante, hvad end de er komplekse eller simple i formen. Du er velkommen til at vælge nogle former, som ligger udenfor nuværende rækkevidde, da jeg jo netop er til rådighed for at hjælpe med dette. En væsentlig ting ved arbejdstegning er afdrejning, da vi ved denne kan planlægge bunden og foden, så vi ved præcis hvor meget der kan drejes af.

Program:

1. dag:

  • Gennemgang og opfriskning af basisteknik. Der er mulighed for diskussion af detaljer. 
  • Teoretisk gennemgang af drejekonstruktion af forskellige former.
  • øvelser i cylinder, med fokus på lerets vægt, bundtykkelse, optrækshøjde og hastighed

2. dag:

  • Fælles gennemgang af deltagernes arbejdstegninger; skal man tage ind eller ud, hvor bred skal cylinderen være som udgangspunkt, planlægning af fod (og sko).
  • Drejning efter arbejdstegninger. 

3. dag:

  • Intro til afdrejning.
  • Videre arbejde med former samt afdrejning. 
  • færdig og tak for denne gang.

For alle gælder det at, det er selve drejeteknikken, der er i fokus, samt at undervisningen tager udgangspunkt i jeres individuelle niveau.

Ler købes individuelt på stedet, påregn mellem 100 til 300 kr til dette. I dette kursus er ikke ilagt brænding, idet hovedfokus er på proces og læring, og det at undersøge og kigge på hver drejet ting, er en essentiel del af at udvikle dine evner. Forhåbentlig vil nogle af objekterne være værd af brænde. Har du lyst til at tage noget med hjem, er du velkommen til dette. Alle redskaber og hvad du ellers får brug forefindes i værkstedet. Med i prisen er også kaffe, te, mælk samt en farveplakat med de grundlæggende drejegreb, som du får med hjem. Op til kursusstart vil du modtage en velkomstmail med yderlige praktiske informationer.

 

Underviseren er Helle Kingbird Bjerregaard. Du er velkommen til at ringe eller skrive for yderlig info.